LOGIN
OK

FÆRCH jobbank


Studiejob i marketing (SEO/AdWords)

Drømmer du om et studiejob, der udfordrer dig? Hvor opgaverne er guld på CV’et, og hvor du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige aspekter af online marketing? Så send os en ansøgning!

Vi søger en skarp og dygtig studiemedarbejder, der kan hjælpe os med Google-søgeordsoptimering samt Google Ads-kampagner. Du bliver en del af Færch a/s marketing, der står for at brande de to mærker vi er distributører af – Jane Iredale mineralmakeup (janeiredale.dk) og Dermalogica professionel hudpleje (dermalogica.dk).

Vi forventer du har:

  • Erfaring eller stort kendskab til SEO og har stærke IT-kundskaber
  • Er meget interesseret i digital marketing og kommunikation
  • Har tålmodighed og systematik til ensformige opgaver (som SEO)
  • Er løsningsorienteret og selvstændig i din tilgang til arbejdsopgaver samt forstår at få noget fra hånden
  • Har veludviklede samarbejdsevner, og bidrager positivt til fællesskabet – både fagligt og socialt
  • Har mindst et år tilbage af dit studie

Vi kan tilbyde en stilling i et dynamisk miljø, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor dine input bliver værdsat. Du vil få egne ansvarsområder, og mulighed for at strukturere din arbejdsuge, så den passer med dit studie. Vi er naturligvis opmærksomme på, at du har et studie ved siden af arbejdet, og har forståelse for, at du i kortere perioder kan ønske at arbejde mindre. Samtidig vil vi også prøve at imødekomme, hvis du har lyst til at arbejde mere i perioder; eksempelvis i ferieperioder.

Arbejdstid: ca. 5-10 timer/uge i tidsrummet mandag-torsdag kl. 8.30-16, samt fredag 8.30-15.30. Nogle opgaver kan evt. aftales som hjemmeopgaver. Tiltrædelse: Vi holder samtaler løbende med start hurtigst muligt. Løn forhandles til samtalen. Arbejdssted: Jens Juuls Vej 22, 8260 Viby J

Ansøgning, CV samt eventuelle spørgsmål til stillingen, kan sendes til Marketingchef Mai Herold på e-mail mai@dermalogica.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

FÆRCH A/S blev etableret i 1988, og er den danske distributør af en række brands, hvoraf de største er hudpleje-mærket Dermalogica og makeup-mærket Jane Iredale. Produkterne sælges primært gennem et stort forhandlernetværk – men også gennem egen webshop. Udover at være distributør af brands, udfører FÆRCH A/S marketing- og forretningsrelaterede supportopgaver for forhandlernetværket, for at hjælpe dem med at vækste deres virksomheder. FÆRCH A/S ejer og driver desuden en kosmetolog-klinik i Aarhus C. Virksomheden beskæftiger ca. 20 engagerede medarbejdere, hvoraf de 15 har deres daglige gang i hovedkvarteret i Viby J.